Her i det allertidligste forår (det er stadig hundekoldt) er de første forårsbebudere på vej op overalt i haven.
De første Vintergækker står allerede langs huset og ude i mine små græsplæner.
Det samme gør de gule Erantis og der står Krokus langs husmurene.
Vintergæk kommer oprindeligt fra de store centraleuropæiske skove.
Nu er Vintergæk naturaliseret langt op i Nordeuropa.
Mit navn det står med prikker…
I påsken sender vi i Danmark gækkebreve til hinanden.
Det er en specifik dansk tradition, som går langt tilbage.
At gække betyder ‘at vildlede’ – at drive gæk med nogen.
Traditionelt består et gækkebrev af et papirklip i større eller mindre kunsterisk udførelse.
Gækkebrevet indeholder en kryptisk hilsen fra afsenderen af gækkebrevet sammen med en friskplukket Vintergæk.
Modtageren skal så, udfra gækkebrevets indhold, gætte hvem afsenderen er.
Hvis man gætter det, så skylder afsenderen et påskeæg til modtageren.
Det ældste gækkebrev, der er bevaret, blev sendt til Maria Christiane Hansdatter i Odense i 1770:
“En Giæk lader hun sig kalde, det monne mit Hjerte befale, min Giæk skal hun være fra Vintren til Somren med Ære.”
Vitensenteret i Trondheim
Et mere poetisk gækkebrevs vers er dette:
En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.
Oprindelse ukendt