Naturen er fantastisk…

Et lille solsikke-frø sået i en krukke i maj måned er nu blevet til en to meter høj september solsikke lige uden for min dør.

Solsikker trives bedst i rigelig jord, så det er egentlig imponerende at den blev så flot og prangende, når nu den står i en krukke sammen med fem andre solsikker.

Solsikker

Den almindelige Solsikke (Helianthus annuus) kan blive op til tre meter høj. 

Solsikkens blomst have en diameter på mellem 5 og 50 cm. alt efter hvilken sort det er.

Solsikkers blomster findes i mange farver.

Der findes røde, orange og næsten sorte solsikker.

Ikke en, men hundredevis af blomster

Solsikken tilhører kurvblomst-familien, hvis blomster ikke er ikke én blomst, men består af mange hundrede blomster.

Hver del af det mørke i midten af solsikken er en blomst.

De gule kronblade er slet ikke kronblade, men er også individuelle blomster.

De ligner et kronblad fra en normal blomst.

Blomsterne konkurrerer om at få lokket bestøverne hen til sig.

For at tiltrække insekter har solsikker en mørk midte, der kun kan opdages under ultraviolet lys, som insekterne kan se.

Heavy metal

Solsikkens frugter, som vi normalt kalder solsikkefrø, kan bruges til mange formål.

De bruges ofte som fuglefoder, men kan desuden bruges i bagværk, salater og som snacks.

Nogle solsikkefrø kan indeholde en del tungmetal, f.eks. cadmium.

Indholdet af tungmetaller i solsikkefrø afhænger af hvor solsikken er dyrket.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser solsikkekerner i større mængder.

Jeg bager en del brød, hvor jeg kommer solsikkefrø i dejen.

Hvis man holder sig til de mængder, er der fred og ingen fare for heavy metal i maden.

Solsikken frugter eller frø kan presses, så man får solsikkeolie, som de fleste kender.

Solsikkeolie er gylden, tyndtflydende, mild og egner sig godt som madolie.

Indlægget September solsikke blev først udgivet på bi-as.eu.

Pyha – man skal passe på hvad man beder om.

For ca. 14 dage siden beklagede jeg mig over, at sommeren var regnet væk.

Jeg skal love for, at sommeren har taget revanche.

De sidste 14 dage har budt på hedebølge og ekstreme temperaturer i både ind- og udland.

Her i København, hvor jeg bor, har temperaturen nået et godt stykke over de 30 grader i flere dage i træk.

Det er for meget af det gode og har givet nogle meget varme dage og – ikke mindst – nætter…

Varmerekord i Death Valley

Men vores hjemlige 30 – 34 graders varme er intet i sammenligning med hvor varmt det bliver i Death Valley i Californien i USA.

I denne uge blev der målt hele 54,4 grader celcius.

Det er den højeste temparatur, der målt siden man begyndte at udføre meterologiske målinger i området i 1913.

Det førte til at flere kraftværker i området satte ud – der blev ganske enkelt for varmt.

Min kæreste har fortalt om en tur gennem Death Valley i bil – med air conditioning…

Bare for sjov rullede de sidevinduet ned og blev ramt af en varme, der føltes lige så intens, som når man åbner en ovnluge.

Mig? Jeg bliver inde…

Det er så varmt, så jeg sidder indenfor og stønner i varmen.

Så sætter jeg Lovin’ Spoonful Summer in the City på anlægget og skruer op!

Doesn’t seem to be a shadow in the city.
All around, people looking half dead.
Walking on the sidewalk, hotter than a match head.

The Lovin’ Spoonful

Indlægget Hot Town, Summer in the City! blev først udgivet på bi-as.eu.

Så blev det den 1. august 2020

Efter et forår og en sommer, der regnede væk, så tyder vejrudsigten på lidt ordentlig sensommer i august.

Lad os håbe det!

Humlebierne i min have er mange – jeg lader alle deres bosteder overvintre.

Det gælder om at have så mangfoldig og naturvenlig en have som muligt, synes jeg.

Der findes 29 arter af humlebien i Danmark

Lys jordhumle er den mest almindelige.

Den bygger ofte sin rede i hulrum – f.eks. under jorden.

En anden almindelig humlebi er Agerhumlen.

De findes begge i min have.

Kan en humlebi flyve?

Ja, meget tyder på det…

Det svirrer i hvert fald i luften og omkring mit hoved med humlebier hver gang jeg er ude i min lille have.

De kommer flyvende med en lav summende bas-tone og nogle gange støder de ind i mine briller.

Så flyver de bare videre…

Hvis man lader humlebierne være i fred, så er de nogle af de mest fredsommelige og hyggelige insekter vi har i Danmark.

Den kan ikke flyve – den ved det bare ikke…

Det var i mange år den almindelige antagelse om humlebien, at humlebien ikke ved, at den ikke kan flyve.

Der var endda en fransk videnskabsmand, der i 1930’erne beregnede humlebiens flyveevne – sådan rent videnskabeligt.

Han fandt frem til at det ikke burde kunne lade sig gøre.

Problemet var imidlertid ikke humlebien, men hans matematiske modeller, den var gal med.

Selvfølgelig kan humlebien flyve – ellers gjorde den det jo nok ikke…

Indlægget 1. august 2020 blev først udgivet på bi-as.eu.

Jeg har et stort gammelt (meget gammelt) Ingrid Marie æbletræ stående i min lille have.

Det er det samme mirakel hvert forår, når æbletræet blomstrer.

En stor sky af svagt rosa / lyserøde blomster folder sig ud mod himlen.

Det er et betagende syn at stå helt inde under træets krone og kigge op mod skyen af blomster mod en blå himmel.

Rød Ingrid Marie

Mit Ingrid Marie æbletræ er den variant, der kaldes Rød Ingrid Marie.

Rød Ingrid Marie, der er en mutation af Ingrid Marie, blev fundet af plantageejer Aksel Schneider’s datter på Falster ca. 1950.

Den røde variation kendes også under navnet Karin Schneider.

Træet vokser middelkraftig og bliver et bredt træ.

Sorten er meget frugtbar.

På kraftigt voksende grundstammer er der undertiden nogen tendens til vekselbæring.

Det er et relativt let dyrkbart træ, som er hårdført med robuste æbler.

Sortens svaghed er tendens til revnedannelse omkring blomsten.

Blomstringen er sen.

Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve.

Kødet er hvidgult med et svagt grønligt skær.

Det er saftigt og smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma.

Æbler kan plukkes fra oktober og hele resten af efteråret.

Ingrid Marie æbler har en lang holdbarhed.

Indlægget Æbletræet blomstrer blev først udgivet på bi-as.eu.

Så er årets første høst af nye kartofler i hus.

Det er bare et lille eksperiment, som jeg lavede i en stor potte.

Jeg havde en kartoffel liggende i starten af året, der var spiret.

Den lagde jeg nærmest for sjov i en stor potte og stillede den ud i mit drivhus.

Vupti! Nogle uger senere stod der en stor kartoffelplante med grønne blade i mit drivhus.

Den er blevet passet og plejet efter alle kunstens regler.

Tilsidst visnede planten ned og fik gule blade.

Nu har jeg taget klumpen op og en masse – ikke særlig store – kartofler kom til syne.

Det kan altså lade sig gøre at dyrke kartofler i sit drivhus…

Kartofler stammer fra Sydamerika

Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika.

Her findes der endnu vilde kartofler i Sydamerikas natur – især langs floder og bække i Andesbjergene.

Der er fundet spor af kartofler, der kan dateres tilbage til ca. 4.000 år før vor tidsregning.

Det var spanierne, der tog kartofler med tilbage til Europa i 1500-tallet.

Som afgrøde og central næringskilde bredte kartoffel dyrkningen sig til hele Europa og til det område, der kaldes Orienten.

I dag er kartofler sammen med ris og pasta de vigtigste næringskilder for flest mennesker på jorden.

Man skal ikke spise de grønne dele af planten, der sidder over jorden – de er nemlig giftige…

Huguenotterne tog kartofler med til Danmark

Det var Huguenotterne, der under deres flugt fra forfølgelser i Frankrig i slutningen af 1600-tallet tog kartofler med til Danmark og begyndte at dyrke dem her.

Kartoflen blev ikke populær som fødekilde med det samme.

I Danmark var det først da de såkaldte kartoffeltyskere gik i gang med at dyrke kartofler i midten af 1700-tallet, at den for alvor vandt udbredelse i Danmark.

I Sverige skulle der et kongeligt dekret til, der befalede de svenske bønder at dyrke kartofler.

Indlægget Nye kartofler blev først udgivet på bi-as.eu.

Det er efterhånden sjældent jeg tager ind til City.

Men for et stykke tid siden havde jeg et ærinde inde i byen, der gjorde det praktisk for mig at prøve den nye M3 Cityring.

Jeg stod på den nye Metro Cityring ved Hovedbanegården.

Det var lidt besværligt, fordi den gangtunnel, der skal forbinde Hovedbanegården med den nye Cityring station ikke var færdig endnu.

Så vi måtte ud at gå en lille tur.

Jeg stod af på den nye Nørrebro Station Cityringen metrostation, der ligger på Nørrebros Runddel ved Assistens kirkegård.

Hjørnet, der vender ud mod runddelen, nu er lavet om til op- og nedgangsareal til den nye metro station.

De nye Metro Cityringen stationer er hver især designet med deres eget karakteriske udtryk.

De stationer jeg nåede at se på turen fra Hovedbanegården til Nørrebro ser alle rigtig flotte ud.

Jeg kan godt lide ideen om de individuelle udtryk for hver enkelt station.

Nørrebros nye metrostation Nørrebro Station Cityringen har et drønflot rødt gennemgående farvetema.

Det synes jeg passer godt til stationen og til bydelens historie som et gammelt ‘rødt‘ arbejderkvarter.

Galleri – Nørrebro Station Cityringen

Alle fotos ovenfor i galleri: Foto/copyright: © 2020 bi-as.eu

Indlægget Nørrebro Station Cityringen blev først udgivet på bi-as.eu.

I dag var et par skovskader på besøg i min have.

En af dem var en meget nysgerrig skovskade.

Det lykkedes mig at tage et billede af den ene, der sad og kiggede ind i min stue.

Det har været den mildeste vinter så længe jeg kan huske, og de to skovskader så ud til at være i god stand.

Jeg lægger lidt fulglefoder ud til havens småfugle om vinteren.

Måske var det det, der lokkede de to skovskader.

Skovskader

Skovskaden er en pænt stor fugl med et vingefang på op til 55 cm.

Skovskader er nærmest altædende, så bærrene i baggrunden har måske også lokket – ligesom de lokker solsortene og andre småfugle i min have.

Skader er meget intelligente fugle.

De samler og gemmer føde til senere i løbet af vinteren.

Skovskader har haft stor betydning for Ege-træets udbredelse til det nordlige Europa efter sidste istid.

Indlægget Skovskader på besøg blev først udgivet på bi-as.eu.

Så er det vinter ifølge kalenderen!

Vi har rundet den 1. december…

Fire advents-søndage venter os inden jul.

Dage med frost kan stadig tælles på en hånd.

Lad os håbe der ikke bliver for mange vinterdøgn med hård frost.

Det er hårdt for havens dyr og fugle… 

I den romerske kalender var (er) december årets 10. måned – “decem” betyder ti på latin.

Marts var årets første måned i den romerske kalender.

Indlægget Vinter blev først udgivet på bi-as.eu.

Min have står klædt i efterårets røde, orange og gule farver.

Efteråret er sådan fin tid – vi skal være glade for vores årstider…

Den lave sol kaster kontrastrige skygger nærmest vinkelret på huset og ind i min stue.

Det er blevet tid til at slå græsset for sidste gang i år.

Indlægget Efterår blev først udgivet på bi-as.eu.

Mischa elskede at ligge på alle mulige ting og sager hun fandt i sit revir – min lille have…

Hun kravlede op alle steder og indtog med den største selvfølgelighed havemøbler, plantesække, haveskurets tag, køleren på gæsternes biler, you name it…

Det virkede som om hun var overbevist om at tingene var stillet der for hendes skyld.

Nogle gange resulterede hendes anstrengelser i et meget dekorativt motiv.

Hendes holdning til hvem, der havde ret til liggepladsen, var ikke til at misforstå; “Det her er mit havebord, så skrid pomfrit!“

Det blev de andre katte i kvarteret af og til belært om…

Indlægget Skrid pomfrit… blev først udgivet på bi-as.eu.