Naturen er fantastisk…

Et lille solsikke-frø sået i en krukke i maj måned er nu blevet til en to meter høj september solsikke lige uden for min dør.

Solsikker trives bedst i rigelig jord, så det er egentlig imponerende at den blev så flot og prangende, når nu den står i en krukke sammen med fem andre solsikker.

Solsikker

Den almindelige Solsikke (Helianthus annuus) kan blive op til tre meter høj. 

Solsikkens blomst have en diameter på mellem 5 og 50 cm. alt efter hvilken sort det er.

Solsikkers blomster findes i mange farver.

Der findes røde, orange og næsten sorte solsikker.

Ikke en, men hundredevis af blomster

Solsikken tilhører kurvblomst-familien, hvis blomster ikke er ikke én blomst, men består af mange hundrede blomster.

Hver del af det mørke i midten af solsikken er en blomst.

De gule kronblade er slet ikke kronblade, men er også individuelle blomster.

De ligner et kronblad fra en normal blomst.

Blomsterne konkurrerer om at få lokket bestøverne hen til sig.

For at tiltrække insekter har solsikker en mørk midte, der kun kan opdages under ultraviolet lys, som insekterne kan se.

Heavy metal

Solsikkens frugter, som vi normalt kalder solsikkefrø, kan bruges til mange formål.

De bruges ofte som fuglefoder, men kan desuden bruges i bagværk, salater og som snacks.

Nogle solsikkefrø kan indeholde en del tungmetal, f.eks. cadmium.

Indholdet af tungmetaller i solsikkefrø afhænger af hvor solsikken er dyrket.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser solsikkekerner i større mængder.

Jeg bager en del brød, hvor jeg kommer solsikkefrø i dejen.

Hvis man holder sig til de mængder, er der fred og ingen fare for heavy metal i maden.

Solsikken frugter eller frø kan presses, så man får solsikkeolie, som de fleste kender.

Solsikkeolie er gylden, tyndtflydende, mild og egner sig godt som madolie.

Indlægget September solsikke blev først udgivet på bi-as.eu.

Så blev det den 1. august 2020

Efter et forår og en sommer, der regnede væk, så tyder vejrudsigten på lidt ordentlig sensommer i august.

Lad os håbe det!

Humlebierne i min have er mange – jeg lader alle deres bosteder overvintre.

Det gælder om at have så mangfoldig og naturvenlig en have som muligt, synes jeg.

Der findes 29 arter af humlebien i Danmark

Lys jordhumle er den mest almindelige.

Den bygger ofte sin rede i hulrum – f.eks. under jorden.

En anden almindelig humlebi er Agerhumlen.

De findes begge i min have.

Kan en humlebi flyve?

Ja, meget tyder på det…

Det svirrer i hvert fald i luften og omkring mit hoved med humlebier hver gang jeg er ude i min lille have.

De kommer flyvende med en lav summende bas-tone og nogle gange støder de ind i mine briller.

Så flyver de bare videre…

Hvis man lader humlebierne være i fred, så er de nogle af de mest fredsommelige og hyggelige insekter vi har i Danmark.

Den kan ikke flyve – den ved det bare ikke…

Det var i mange år den almindelige antagelse om humlebien, at humlebien ikke ved, at den ikke kan flyve.

Der var endda en fransk videnskabsmand, der i 1930’erne beregnede humlebiens flyveevne – sådan rent videnskabeligt.

Han fandt frem til at det ikke burde kunne lade sig gøre.

Problemet var imidlertid ikke humlebien, men hans matematiske modeller, den var gal med.

Selvfølgelig kan humlebien flyve – ellers gjorde den det jo nok ikke…

Indlægget 1. august 2020 blev først udgivet på bi-as.eu.

Jeg har et stort gammelt (meget gammelt) Ingrid Marie æbletræ stående i min lille have.

Det er det samme mirakel hvert forår, når æbletræet blomstrer.

En stor sky af svagt rosa / lyserøde blomster folder sig ud mod himlen.

Det er et betagende syn at stå helt inde under træets krone og kigge op mod skyen af blomster mod en blå himmel.

Rød Ingrid Marie

Mit Ingrid Marie æbletræ er den variant, der kaldes Rød Ingrid Marie.

Rød Ingrid Marie, der er en mutation af Ingrid Marie, blev fundet af plantageejer Aksel Schneider’s datter på Falster ca. 1950.

Den røde variation kendes også under navnet Karin Schneider.

Træet vokser middelkraftig og bliver et bredt træ.

Sorten er meget frugtbar.

På kraftigt voksende grundstammer er der undertiden nogen tendens til vekselbæring.

Det er et relativt let dyrkbart træ, som er hårdført med robuste æbler.

Sortens svaghed er tendens til revnedannelse omkring blomsten.

Blomstringen er sen.

Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve.

Kødet er hvidgult med et svagt grønligt skær.

Det er saftigt og smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma.

Æbler kan plukkes fra oktober og hele resten af efteråret.

Ingrid Marie æbler har en lang holdbarhed.

Indlægget Æbletræet blomstrer blev først udgivet på bi-as.eu.

Så er årets første høst af nye kartofler i hus.

Det er bare et lille eksperiment, som jeg lavede i en stor potte.

Jeg havde en kartoffel liggende i starten af året, der var spiret.

Den lagde jeg nærmest for sjov i en stor potte og stillede den ud i mit drivhus.

Vupti! Nogle uger senere stod der en stor kartoffelplante med grønne blade i mit drivhus.

Den er blevet passet og plejet efter alle kunstens regler.

Tilsidst visnede planten ned og fik gule blade.

Nu har jeg taget klumpen op og en masse – ikke særlig store – kartofler kom til syne.

Det kan altså lade sig gøre at dyrke kartofler i sit drivhus…

Kartofler stammer fra Sydamerika

Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika.

Her findes der endnu vilde kartofler i Sydamerikas natur – især langs floder og bække i Andesbjergene.

Der er fundet spor af kartofler, der kan dateres tilbage til ca. 4.000 år før vor tidsregning.

Det var spanierne, der tog kartofler med tilbage til Europa i 1500-tallet.

Som afgrøde og central næringskilde bredte kartoffel dyrkningen sig til hele Europa og til det område, der kaldes Orienten.

I dag er kartofler sammen med ris og pasta de vigtigste næringskilder for flest mennesker på jorden.

Man skal ikke spise de grønne dele af planten, der sidder over jorden – de er nemlig giftige…

Huguenotterne tog kartofler med til Danmark

Det var Huguenotterne, der under deres flugt fra forfølgelser i Frankrig i slutningen af 1600-tallet tog kartofler med til Danmark og begyndte at dyrke dem her.

Kartoflen blev ikke populær som fødekilde med det samme.

I Danmark var det først da de såkaldte kartoffeltyskere gik i gang med at dyrke kartofler i midten af 1700-tallet, at den for alvor vandt udbredelse i Danmark.

I Sverige skulle der et kongeligt dekret til, der befalede de svenske bønder at dyrke kartofler.

Indlægget Nye kartofler blev først udgivet på bi-as.eu.

I dag var et par skovskader på besøg i min have.

En af dem var en meget nysgerrig skovskade.

Det lykkedes mig at tage et billede af den ene, der sad og kiggede ind i min stue.

Det har været den mildeste vinter så længe jeg kan huske, og de to skovskader så ud til at være i god stand.

Jeg lægger lidt fulglefoder ud til havens småfugle om vinteren.

Måske var det det, der lokkede de to skovskader.

Skovskader

Skovskaden er en pænt stor fugl med et vingefang på op til 55 cm.

Skovskader er nærmest altædende, så bærrene i baggrunden har måske også lokket – ligesom de lokker solsortene og andre småfugle i min have.

Skader er meget intelligente fugle.

De samler og gemmer føde til senere i løbet af vinteren.

Skovskader har haft stor betydning for Ege-træets udbredelse til det nordlige Europa efter sidste istid.

Indlægget Skovskader på besøg blev først udgivet på bi-as.eu.

Så er det vinter ifølge kalenderen!

Vi har rundet den 1. december…

Fire advents-søndage venter os inden jul.

Dage med frost kan stadig tælles på en hånd.

Lad os håbe der ikke bliver for mange vinterdøgn med hård frost.

Det er hårdt for havens dyr og fugle… 

I den romerske kalender var (er) december årets 10. måned – “decem” betyder ti på latin.

Marts var årets første måned i den romerske kalender.

Indlægget Vinter blev først udgivet på bi-as.eu.

Min have står klædt i efterårets røde, orange og gule farver.

Efteråret er sådan fin tid – vi skal være glade for vores årstider…

Den lave sol kaster kontrastrige skygger nærmest vinkelret på huset og ind i min stue.

Det er blevet tid til at slå græsset for sidste gang i år.

Indlægget Efterår blev først udgivet på bi-as.eu.

Nu er det sommer – ikke den hede og tørre sommer som sidste, men en mere typisk dansk sommer.

Regnfuld, kølig og med varme dage ind i mellem.

Det passer meget bedre til mit temperament end en sommer, der drukner i regn.

Eller som sidste år, hvor vi oplevede mest tørre og varme sommer i mands minde.

Sommer er lig med stokroser

Der står stokroser mange steder i min lille have – også mange, der har sået sig selv.

Derfor står ikke alle mine stokroser lige perfekt.

Stokroser formerer sig selv meget nemt.

Sommerfuglene og især bierne og humlebierne er meget glade for dem.

Stokroser er stauder, der findes naturligt i Europa og i Asien.

De stokroser jeg har i min have er rigtig hårdføre.

De fleste overvintrer der, hvor de nu en gang er spiret frem.

Nogle af dem er jeg nødt til at flytte eller fjerne.

De kan sagtens spire op mellem fliserne på terasse og andre flisebelagte steder i min have.

Den romantiske have

Jeg tror, at unge haveejere snart får en fornyet interesse for stokrosen.

Der findes næppe en smukkere og mere romantisk sommerblomst end stokrosen.

En have med mange stokroser får et romantisk præg ligesom i 1800-tallets haver.

En skøn lystig ny Urtegård

Den første gang stokroser omtales på dansk er i 1546.

Blomsten omtales første gang på dansk i bogen ‘En skøn lystig ny Urtegård‘ af Kong Christian den 2.s livlæge Henrik Smid.

I bogen beskriver Smid ca. 220 forskellige både vilde planter og kulturplanter med lægende egenskaber.

På den tid var naturmedicin en naturlig del af lægegerningen.

Indlægget Sommer blev først udgivet på bi-as.eu.

Her i det allertidligste forår (det er stadig hundekoldt) er de første forårsbebudere på vej op overalt i haven.

De første Vintergækker står allerede langs huset og ude i mine små græsplæner.

Det samme gør de gule Erantis og der står Krokus langs husmurene.

Vintergæk kommer oprindeligt fra de store centraleuropæiske skove.

Nu er Vintergæk naturaliseret langt op i Nordeuropa.

Mit navn det står med prikker…

I påsken sender vi i Danmark gækkebreve til hinanden.

Det er en specifik dansk tradition, som går langt tilbage.

At gække betyder ‘at vildlede’ – at drive gæk med nogen.

Traditionelt består et gækkebrev af et papirklip i større eller mindre kunsterisk udførelse.

Gækkebrevet indeholder en kryptisk hilsen fra afsenderen af gækkebrevet sammen med en friskplukket Vintergæk.

Modtageren skal så, udfra gækkebrevets indhold, gætte hvem afsenderen er.

Hvis man gætter det, så skylder afsenderen et påskeæg til modtageren.

Det ældste gækkebrev, der er bevaret, blev sendt til Maria Christiane Hansdatter i Odense i 1770:

“En Giæk lader hun sig kalde, det monne mit Hjerte befale, min Giæk skal hun være fra Vintren til Somren med Ære.”

Vitensenteret i Trondheim

Et mere poetisk gækkebrevs vers er dette:

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.

Oprindelse ukendt

Indlægget Vintergækker i græsset blev først udgivet på bi-as.eu.

Der ligger hundrevis af vinteræbler på græsset i min have.

Solsortene i haven mæsker sig i dem.

Der sidder stadig nogle få vinteræbler på mine æbletræer i haven.

Dem har jeg ladet sidde til de fugle, der gerne sidder på grenene og spiser.

Jeg kender sorten på to af æbletræerne i min have.

De er de eneste træer, der store nok til at give frugter.

Det ene er et gammelt og meget stort Ingrid Marie træ, der har stået i haven, ja altid…

Det andet, der (vistnok) er et Jonagored eller Jonagold, har jeg selv plantet.

Ingrid Marie æblet blev opdaget i en fynsk have i 1910

Man mener, at Ingrid Marie er spiret fra en kerne fra et Cox Orange træ.

I artiklen “Den sande historie om Ingrid Marie” i Gartnertidende 13/2 2017 kan man læse følgende om Ingrid Marie æblet:

Ny viden om Ingrid Marie

DNA-teknikkerne er de sidste ti år udviklet sig meget, og det betyder, at analyseresultaterne har givet mere præcise genetiske oplysninger, end man tidligere har haft.

Æblesorten Ingrid Marie, der opstod fra en kerne i en skolehave på Fyn i 1910, viste sig i Bjarne Larsens undersøgelser at være afkom af to engelske æblesorter Cox’s Orange og Cox’s Pomona. De engelske sorter var populære i slutningen af 1800-tallet og spredte sig derfor til de danske haver.

Bjarne Larsen afviser dermed, at Ingrid Marie ikke er en krydsning mellem Cox’s Orange og Guldborg, som svenske forskere forklarede i 2003.

På sonneruplund.dk kan man læse om æblernes bedste spisekvalitet i sæsonen her:

Optimal spisekvalitet i uge 44 – 47.

Ingrid Marie er en god havesort, der kan plukkes fra træet over en længere periode.

Det kan bruges både som spiseæble og madæble.

Indlægget Vinteræbler blev først udgivet på bi-as.eu.